Vælg Side

Modtag vores Minimagasin for praktikere og inspiration til din undervisning

Tilmeld nyhedsbrev

Hildegunn Juelsgaard Johannesen

Hildegunn Juulsgaard Johannesen er cand.mag. i historie og kultur og formidling fra Syddansk Universitet, 2004, og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet fra 2019.

Hildegunn forsker indenfor historiedidaktik i grundskolen. Fra 2019-2022 er hun optaget af sit ph.d.-projekt med den foreløbige titel: ”Kontroversielle aspekter i historieundervisningen 7.-9. klassetrin”. Hildegunn interesserer sig for det historiedidaktiske felt med fokus på historiebrug- og historiefortællingers funktion i undervisningen. Hun er særlig optaget af de fortællinger som (re-) produceres i klasserummet mellem lærer og elever og i samspillet med læremidler.

Hildegunn er ansat som lektor ved University College Syd i forskningsafdelingen. Herudover underviser hun på Læreruddannelsen og Efter- og videreuddannelsen og arbejder primært med udviklings- og forskningsprojekter i relation til læremidler, sociale medier og historie. Hun er tilknyttet læremiddel.dk, hvor hun er med i redaktionsgruppen for Learning Tech.