Fortiden og fremtiden mødes i en forfriskende undervisnings-oplevelse

Det er formentligt ikke forbigået nogens opmærksomhed, at verden står med nogle store klimaudfordringer, som der skal gøres noget ved. Kravet til at alle enkeltpersoner, virksomheder, samfund m.m. tager ansvar vokser, og i undervisningssammenhænger kommer der mere og mere fokus på, hvordan temaer om bæredygtighed kan integreres i undervisningen. I mange undervisningssammenhænge har det i flere år været de naturvidenskabelige fag, der tog sig af og fandt det oplagt at arbejde med klimaudfordringerne. Derfor kan man måske også tale om, at der i disse fag findes en egentlig bæredygtighedsdidaktik, og at der også er udviklet en del flere læremidler på området til naturfagene end i de resterende fag.

Baggrunden for projektet med at udvikle læremidler til historiefaget har således været, at der ikke findes ret mange læremidler til historie og de andre kulturfag, hvor der er fokus på det antropocæne. På den seneste Lærfest i foråret snakkede underviser i historie i Odense Lone Guldbrandt Tønnesen med en redaktør fra Alinea om problemet, og idéen om at involvere de studerende i et arbejde med at udvikle læremidler lå derfor lige for.

Når klimaudfordringerne og bæredygtighed diskuteres kobles diskussionerne ofte til en idé om, at vi som menneskehed befinder os i en ny antropocæn tid. Niels Bubandt (Antropocæn, DJØF Forlag 2021) har skrevet, at det ”antropocæne beskriver en ny historie om jorden, om mennesket og dets relation til verden og dens andre levende væsner”. Bubandt påpeger, at menneskets aktivitet har ændret klodens naturlige dynamikker, og han stiller spørgsmålet, ”hvad er natur når den er menneskeskabt”. Han markerer således, at det ikke længere giver mening i en antropocæn tid at skelne mellem natur og kultur og dermed natur- og kulturfag. Det antropocæne må bl.a. betyde et ”opgør med en historieskrivning, der har overbevist os om, at mennesket er den eneste relevante aktør i verden”. Niels Bubandt og det antropocæne udfordrer på denne baggrund skolers og uddannelsesinstitutioners fagopdeling og faggrænser i almindelighed og historiefaget i særdeleshed. En udfordring som det har været helt naturligt, at de studerende må forholde sig til, når de som studerende er ved at forme deres fagidentitet, og som kommende historielærere skal være med til at udvikle historiefaget.

Historieundervisning, læring og verdenshistorie

Under den studieordnings bestemte overskrift ”Historieundervisning, læring og verdenshistorie” skulle efterårets undervisning på de tre historiehold have fokus på, hvad eleverne skal lære i historie, hvordan man sætter mål og vælger indhold, hvilke undervisnings- og læringsformer er mest effektive i hvilken sammenhænge, og hvordan man vælger velegnede læremidler? Et fokus, der havde nemt ved at blive foldet ud i projektet med at udvikle læremidler. Det har været meget motiverende for både studerende og undervisere, at projektet ikke kun har haft karakter af en ’som om’-opgave, eller at målgruppen kun har været os selv. Vi har i projektet fået mulighed for at nå ud til en større skare af fagpersoner, som er med til at udvikle faget, og de læremidler vi og fagkolleger bruger i faget.

I skrivende stund er de studerende lige begyndt i praktik. Flere får mulighed for at prøve deres forløb eller læremiddel af i praktikken, og vi går alle spændt og venter på at se, hvilke idéer eller dele af idéer forlagene vil arbejde videre med.

Herunder kan du læse om læremidlet “Bæredygtighed i vikingetiden: Overforbrug af materialer” som er udviklet af lærerstuderende på UCL Jelling i forbindelse med Læremiddelmessen om bæredygtighed i 2023.

Gå til undervisningsforløbet på HistorieLabs hjemmeside her