
Årsberetning 2025: Året der gik
Læs om projekter, aktiviteter og initiativer i Læremiddel.dks forskningsprogrammer og om de nye tider i Læremiddel.dk som et nationalt videncenter.
2025 markerede et nyt kapitel for Læremiddel.dk. Med udvidelsen til et nationalt videncenter, en ny strategi og styrkede samarbejder på tværs af forskning og praksis har året lagt fundamentet for en mere samlet, slagkraftig indsats for kvalitet i læremidler, læselyst og skoleudvikling.
Læremiddel.dks årsrapport for 2025 er nu udkommet. Rapporten tegner et overordnet billede af et skelsættende år, hvor Læremiddel.dk er trådt ind i en ny fase som nationalt videncenter for læremidler.
Med udvidelsen til et fælles videncenter for alle seks professionshøjskoler er der lagt et styrket fundament for forskning, udvikling og praksisnært samarbejde på tværs af landet. I indledningen peges der på de markante forandringer i skolens landskab, herunder fagfornyelsen og skolebibliotekets tilbagevenden.
Årsrapporten giver et samlet overblik over årets aktiviteter og sætter retning mod det videre arbejde i 2026.