Professionel læringsdialog: Læremidler som motor for skoleudvikling

Artiklen tager udgangspunkt i en artikel i Fagbladet Folkeskolen.

Når folkeskolen udvikler sig, sker det ofte gennem ændringer i mål, fagplaner og strukturer. Men i praksis er læremidler med til at tegne hverdagen i klasserummet. Derfor kan der være brug for at styrke samtalen om læremidlers rolle - både som konkrete redskaber og som centrale elementer i skoleudvikling.

Det mener Bettina Skov Halskov, pædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler på UCL, og Marianne Oksbjerg, lektor på Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen UCN og forsker i Læremiddel.dk. Begge peger på, at skoler og PLC’er har en central rolle i at skabe rammerne for en professionel læringsdialog om læremidler.

Læremidler som afsæt for skolens retning

Ifølge Bettina Skov Halskov er læremidler ofte det oversete led i skolens udviklingsarbejde. Mange skoler har i perioder overladt læremiddelvalg til kommunale indkøb eller hurtige løsninger, og det har ændret lærernes rolle i valg af materialer. En del af arbejdet består derfor i at styrke lærernes bevidsthed om, hvad de allerede har til rådighed på den enkelte skole, og hvordan materialerne kan justeres, didaktiseres og redidaktiseres.

Professionel læringsdialog - subjektive præferencer

For at kvalificere samtalen introducerer Bettina Skov Halskov og hendes kollega Lonnie Sørensen en række dialogkort via CFU. Kortene skal give lærere og PLC’er et fælles sprog om læremidler, så samtalen ikke kun tager afsæt i personlige præferencer.

Marianne Oksbjerg understøtter dette perspektiv og ser begrebet professionel læringsdialog som centralt, fordi fælles professionelle samtaler kan hjælpe lærere med at afklare, hvad et læremiddel betyder for læring.

Hvilke forudsætninger har lærere for at vælge til og fra?

Et centralt spørgsmål er, i hvilket omfang lærere faktisk kan til- og fravælge læremidler. Bettina Skov Halskov peger på, at det varierer fra skole til skole. Nogle kommuner har haft store fælles indkøb, mens fagudvalg eller skoleledelser andre steder sætter retningen.

Hun understreger samtidig, at lærernes forudsætninger også afhænger af tid og overskud. Derfor er fælles drøftelser og videndeling vigtige, så den enkelte lærer ikke oplever at stå alene.

Kvalitetssikring eller professionelt skøn?

Diskussionen om kvalitetssikringssystemer og læremiddeltjek er også central. Kvalitet kan ikke reduceres til en fast standard, fordi et læremiddel bliver brugt på mange forskellige måder. Redskaber som dialogkort og Læremiddeltjek kan dog gøre samtalen lettere og hjælpe lærere med at få øje på læremidlets læringssyn.

Behov for mere forskning - og elevernes stemme

Som forsker peger Marianne Oksbjerg på, at der fortsat mangler solid viden om, hvordan læremidler reelt bruges i klasserne. Der mangler især kvalitative studier, der viser, hvordan lærere omsætter materialerne i praksis, og hvordan eleverne oplever dem.

Vejen videre: PLC som motor for udviklingen

Selvom PLC’s rolle aktuelt er til debat, er både Bettina og Marianne enige om, at netop PLC - eller skolebiblioteket, hvis navnet ændres - spiller en central rolle. Det er her, skolen kan samle trådene og skabe fælles strukturer, så læremidler bliver en del af skolens didaktiske retning og ikke kun et individuelt anliggende.