Vælg Side

Modtag vores Minimagasin for praktikere og inspiration til din undervisning

Tilmeld nyhedsbrev

Læremiddel-landskabet

Læremiddellandskabet er en lærebog om læremidler i teori og praksis. 

Læremiddellandskabet er en lærebog om læremidler i teori og praksis. Den giver et overblik over et broget læremiddellandskab i rivende udvikling og går i dybden med de forskellige læremiddeltypers indflydelse på læring og undervisning i skolen.

Bogen præsenterer for det første en forståelsesramme til at forstå læremidler i skolen – både i det store perspektiv: læremidlers samspil med fag, elevens læringsarena, lærerens undervisningsarena, skolens læringscenterarena og skolelederens ledelsesarena – og i det lille perspektiv: hvad er et læremiddel, hvordan kan det analyseres, hvordan kan det bruges og hvordan kan det formidles. Bogen præsenterer for det andet et fagsprog om læremidler. Semantiske læremidler, didaktiske læremidler, kognitive læremidler, kommunikative læremidler, kompenserende læremidler og lærerens undervisningsmidler er alle læremiddeltyper, der igen kan beskrives i forhold til begreber som læremiddelgenrer, læremiddeldesigns, medieformer og teknologier. Et fagsprog om læremidler er vigtigt for reflekteret at kunne vælge, vurdere og kreativt bruge læremidler. Det er ikke mindst vigtigt, fordi læremidler også har et innovativt potentiale til at udvikle elevernes læring, lærerens undervisning og skolens læringsmiljø. Bogen præsenterer for det tredje et didaktisk perspektiv på læremidler. Læremidler indgår som centrale byggesten i lærerens didaktiske opgave, og derfor kommer bogen også med et bud på didaktiske modeller og beskrivelser af læremiddelkompetencer, der kan kvalificere lærerens didaktiske håndtering af det dynamiske læremiddellandskab.

Læremiddellandskabet henvender sig alle, der arbejder med læremidler i skolen: studerende på læreruddannelser, diplomuddannelser og masteruddannelser, undervisere, skolebibliotekarer, it-vejledere og skoleledere i grundskolen, læremiddelkonsulenter og lærebogsforfattere.

Det skrev medierne om bogen

I maj 2010 blev bogen anmeldt på internetsiden undervisere.dk. Her skrev anmelderen bl.a.:

Læremiddellandskabet er oplagt til brug i læreruddannelsen. Skolebibliotekaren og it-vejlederen vil have god gavn af den, og den er en god investering for den skoleleder, der vil kunne inspirere, styre og vejlede om skolens kerneydelse. For læremidler fylder meget til daglig. Mest måske “de gamle”, men også “de nye” – og til- og fravalgene er langtfra altid lige reflekterede.

Samtidig er det uafviseligt, at Fælles Mål 2009 kræver it integreret i alle fag, at nye teknologier vælter frem, og at børn og unge bruger de nye medier som selvfølgeligheder i hverdagen – uden for skolen. At de tager nye medier til sig, giver nye muligheder. Men det betyder ikke, at elever så lærer bedre og nemmere. Tværtimod stiller det større krav til lærerne. Det kræver nye didaktiske overvejelser og nye praksisformer, som kræver, at lærerne får kompetencer til at bruge alle typer læremidler med omtanke. Kreativ professionalisme, kalder forfatteren det. Med denne bog giver han et godt stillads om opbygningen af den.

Anmeldelse af “Læremiddellandskabet

Bog

Tilbage til teksten

Denne bog har fokus på en litteraturdidaktik, der handler om, hvordan vi i undervisningen kan støtte eleverne i at undersøge æstetiske tekster.

Undersøg litteraturen, en antologi Bog

Undersøg litteraturen

Denne antologi handler om undersøgende litteraturundervisning og bygger på et 3-årigt forskningsprojekt, KiDM, Kvalitet i Dansk og Matematik.

Bog

Skoleudvikling med it

Bogen er første bind af to om demonstrationsskoleforsøgene og har undertitlen “Forskning i tre demonstrationsskoleforsøg”.

Bog

Innovativ undervisning med it

Bogen er andet bind af to om demonstrationsskoleforsøgene og har undertitlen “Forskning i tre demonstrationsskoleforsøg”.

Dansk som undervisningfag Bog

Dansk som undervisningsfag

Bogen ”Dansk som undervisningsfag – en danskdidaktisk lærebog”, er blevet til i et samarbejde mellem Dansklærerforeningens forlag og Læremiddel.dk.

Didaktik 2.0 Bog

Didaktik 2.0

Didaktik 2.0 henvender sig til lærere i skolen, som hver eneste dag planlægger undervisning, hvor nettet kan inddrages.

Læremidler i dansk Bog

At vurdere læremidler i dansk

At vurdere læremidler i dansk er en introduktion til læremidler og deres rolle i danskfaget, i danskfagets undervisning samt i praktikken. Bogen kan også bruges i læreruddannelsens andre fag.